03. juli 2026

Varmepumpepuljen er åben igen: Odenseanske boligejere kan søge 27.000 kroner i tilskud

200 millioner kroner er igen klar i den populære Varmepumpepulje. Hos DKVE ApS oplever de stor interesse og står klar til at hjælpe boligejere med hele processen.

Varmepumpepuljen er åben igen: Odenseanske boligejere kan søge 27.000 kroner i tilskud
Af: Isabella Fuglsang | Foto: DKVE ApS

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den populære Varmepumpepulje er igen åben, og det betyder, at boligejere i Odense og resten af landet nu kan søge om 27.000 kroner i tilskud til at udskifte et olie-, gas-, el- eller biokedel med en energieffektiv varmepumpe.

Puljen har fået tilført yderligere 200 millioner kroner og er åben frem til den 30. november 2026 – eller indtil midlerne er opbrugt. Ansøgninger behandles efter først til mølle-princippet.

Interessen for tilskudsordningen har været stor. Den tidligere pulje blev tømt allerede i maj, og nu får endnu flere boligejere mulighed for at skifte til en grønnere og mere energieffektiv varmeløsning.

Få rådgivning inden du søger

Ifølge Energistyrelsen er det en god idé at tage kontakt til en installatør, inden ansøgningen sendes. Her kan du få rådgivning om, hvilken varmepumpe der passer bedst til din bolig og indhente et tilbud.

Det er dog vigtigt, at du ikke bestiller arbejdet eller indgår en bindende aftale, før du har modtaget tilsagn om tilskud.

Hos DKVE ApS (DK Varme & Energi) fra Odense står de klar til at hjælpe boligejere hele vejen gennem processen – fra rådgivning og valg af den rette varmepumpe til installation, service og bortskaffelse af den gamle varmekilde.

Virksomheden hjælper desuden med at sikre, at løsningen lever op til de krav, der stilles for at kunne opnå tilskud gennem Varmepumpepuljen.

Vil du høre mere om varmepumpeløsninger fra DKVE, kan virksomheden kontaktes på telefon 27 58 80 27 eller mail jmb@dkve.dk.

Tilskud på 27.000 kroner

Tilskuddet udgør fortsat 27.000 kroner til både luft-til-vand- og væske-til-vand-varmepumper i boliger under 400 kvadratmeter.

Boligejere, der overvejer at skifte deres nuværende varmekilde ud, kan derfor med fordel undersøge mulighederne allerede nu, da puljen kan blive udsolgt, hvis interessen igen bliver stor.

Nøgleord
Bolig & haveFinans
Event Information