Virksomheder vil gerne bruge AI, men mange mangler overblik. Hvilke værktøjer bliver brugt? Hvor flyder data hen? Hvad koster det reelt – og hvor er risikoen? Det er den indsigt, vi giver, siger Michael Blicher Sørensen, CEO og medstifter af Velatir.
AI uden kontrol er allerede virkelighed
Ifølge Velatir bruger de fleste mellemstore virksomheder i dag 20–40 forskellige AI-værktøjer, ofte drevet af medarbejdere, der tester løsninger for at arbejde mere effektivt. Problemet er ikke viljen – men manglen på fælles overblik, governance og klare spilleregler. Velatirs platform fungerer som et fælles orkestreringslag, der binder AI-brug, politikker og menneskelig beslutningstagning sammen. Løsningen gør det muligt at:- Kortlægge al AI-brug på tværs af organisationen
- Få indsigt i dataflow, omkostninger og modenhed
- Opsætte guardrails for fx GDPR, compliance og forretningskritiske data
- Lade godkendelser ske direkte i værktøjer som Teams, Slack eller mail
Vi tror ikke på at lukke AI ned. Vi tror på at enable – men på en ansvarlig måde, så virksomheder kan skalere hurtigere og med ro i maven, siger Michael Blicher Sørensen.
Europæisk AI bygget på tillid og resiliens
Velatir positionerer sig som en del af en bredere dansk og europæisk tech-bevægelse, hvor målet ikke er at kopiere amerikanske AI-giganter, men at bygge systemer, virksomheder kan stole på over tid.Europa har en reel mulighed for at tage lederskab inden for AI – ikke på rå hastighed, men på resiliens, transparens og tillid. Det er her, vi kan differentiere os, siger Louise Lachmann, General Partner i Ugly Duckling Ventures.Et centralt princip for Velatir er, at platformen er bygget på europæisk ejet og hostet infrastruktur – et bevidst valg i en tid, hvor teknologisk afhængighed og digital suverænitet fylder stadig mere i den politiske og erhvervsmæssige debat.
