Skip to main content

Midtfyns Bryghus

Vil du nyde smagen af godt håndværk? Så slå et smut forbi Midtfyns Bryghus, som producerer et bredt sortiment af lækre, velsmagende øl.

I Årslev midt på Fyn gemmer der sig et udsøgt bryghus, som enhver øl-entusiast bør kende til. Midtfyns Bryghus bryggede sin første øl i 2005, og siden 2006 har amerikaneren Eddie stået i front og løftet bryghuset til nye højder.

Hvad der startede med at være en serie af tre forskellige øl, er nu blevet til 16 ølvarianter med alt fra lyst og mørkt til bittert og sødt. Hertil har de selvfølgelig en række ekstra festlige juleøl.

Deres øl kan købes via deres webshop eller hos selve bryghuset indenfor begrænsede åbningstider.

Øl og underholdning

Men hos Midtfyns Bryghus kan du meget mere end bare at købe øl. Der afholdes nemlig ølsmagninger, hvor du er garanteret et arrangement fyldt med underholdning, gode historier og ikke mindst smagen af bryghusets skønne øl.

Skal Eddie komme forbi dit firma- eller privatarrangement med sine øl? Så kører han også gerne ud for at underholde og forkæle med lækre smagsprøver.

Kontakt
AdresseIndustrivej 11-13, 5792 Årslev