Den populære fiskehandler i Båring Vig er vokset med denne afdeling i Odense, som åbnede i september 2025. Målet har været at skabe et bredt udvalg af de lækreste goder fra havet, som tillader kunderne at forkæle sig selv og sit middagsbord med den bedste kvalitet.
Og hvis man trækker indkøbsnettet igennem butikken, kan det fange både torpedorejer, varm- og koldrøget laks, fiskefars og ferske rødspættefileter. For slet ikke at tale om jomfruhummer, roserejer, krabbeklør og østers, flere fiskefileter, tartar sauce, tang-, krabbe- eller laksesalat, røget sild og lakseroulade - og meget, meget mere.
Butiksejer Mads Emil Møller Hansen har ikke sin kærlighed til smagen af havet fra fremmede, han er søn af Erik Møller Hansen, ejer af det oprindelige Møllers Fiskehus i Båring Vig. Dermed er Mads Emil blevet tredje generation af en fiskehandlerfamilie, og det er kærligheden til gode råvarer og arbejdet med fisk, der får ham til at træde i familiens fodspor.
Den unge mand og havet
Møllers Fiskehus har fokus på hjemmelavede specialiteter og takeaway, og Odenseafdelingen fortsætter den succes. På Facebook-siden holder Mads Emil kunder og interesserede opdaterede på hvilke retter og supertilbud, der svømmer ind i forretningens kølediske.
For Mads Emil har det været vigtigt at skabe en atmosfære, hvor kunder føler sig godt taget imod, hvilket han har gjort ved at ansætte kvalificeret og positivt personale, som kan vejlede alle, der træder ind, i de mange smagsvarianter fra Poseidons rige.
Kunne du spise et par friske fiskefrikadeller? Har du hang til et godt stjerneskud, fish 'n' chips eller moules frites, så har Møllers Fiskehus retten, der stiller din trang. Bestil din takeaway hos Møllers Fiskehus i Odense, ring på telefonen eller gør det med få klik på hjemmesiden.
Eller endnu bedre: slå et smut forbi butikken i Odense, få passioneret betjening og en sanseoplevelse med i købet.