
Der kommer snart en ny pop-up butik til Odense, der er for dem med streetstyle. Det er onlinebutikken Zalando, der står bag pop-up butikken, som går under navnet 26LIVE. Pop-up-butikken åbner dørene den 18. september kl. 16.00 på Brandts Passage 27.
Lokalt streetwear
26LIVE startede i København i juni og blev afholdt i Aarhus i august for nu at slutte i Odense. I hver by finder besøgende en pop-up-butik, der er åbent i 26 timer før den fysiske nedtælling til en koncert går i gang.
Pop-up’en viser et sortiment af lokale streetwear-helte som Veneda Carter i København, Deavy Rosse i Aarhus og Emilie Briting i Odense har kurateret. Eksklusivt 26LIVE-merchandise, der er lavet i samarbejde med Bareen, vil være gratis tilgængeligt i pop-up’en for de første deltagere.
Vil fejre det danske streetwear-miljø
Hos Zalando har de valgt at skabe 26LIVE for at hylde den danske streetwear-kultur.
Streetwear-kulturen har sine rødder i det lokale, og vi ser frem til at bidrage til og fejre den sammen med det danske streetwear-miljø. Vi er stolte af at blive en del af det danske fysiske streetwear-fællesskab gennem 26LIVE. Hos Zalando har vi en stærk tilknytning til den lokale streetwear-scene og et tæt forhold til vores kunder, og vi er begejstrede for at samarbejde med talentfulde danske kunstnere og streetwear-entusiaster som modeinfluenceren Emilie Briting. Hver enkelt bidrager med deres autentiske præg til vores events. Kunderne kan se frem til en energisk atmosfære, hvor mode, musik og kunst smelter sammen for at skabe en kreativ og interaktiv oplevelse, der hylder den danske streetwear-kultur, siger Fabio Baum, chef for Norden og Benelux på Zalando.
Butikken kommer dog også til at rumme meget mere end tøj
Gratis koncert
For udover at pop-up-butikken byder på tøj, er målet med butikken også at kombinere streetmiljøet gennem mødet med tøj, musik og kultur.
For at indvie det nye initiativ præsenterer Zalando stolt en række populære danske urbane musikartister, der fra den mobile scene bidrager til pop-up’ens afslappede, rå atmosfære. 26LIVE er, som navnet antyder, på hver lokation i 26 timer, hvor kunstnerne hver især bidrager til stedets atmosfære med deres personlige stil og kreativitet. I juni spillede Icekiid og Bathsheba i København og i august kunne man opleve Baloosh og Kundo i Aarhus.
I Odense kan man opleve DJ-duoen Hav & Kamal, der kommer til at være værter for koncerten, som derudover byder på optrædener fra Kind mod Kind og BBYBITES.
Koncerten er gratis, og den finder sted på Amfipladsen torsdag den 19. september kl. 18.00.