Nu er det danske fotograflandshold klar, og den odenseanske fotograf Saif Shneyin er endnu en gang at finde blandt de udvalgte.
Han skal derfor repræsentere Danmark ved den internationale fotokonkurrence, World Photographic Cup (WPC), der bliver afholdt d. 19.-21. marts i Ecuador. Det er andet år i træk, at Saif Shneyin har fået æren af at være udtaget.
I 2025 vil Saif konkurrere i tre kategorier: sport, kommerciel fotografi og reportage/fotojournalistik, og det er noget, der betyder meget for ham.
At få denne anerkendelse for mit arbejde betyder enormt meget for mig. Det motiverer mig endnu mere til at udvikle mine evner og skabe endnu stærkere værker i fremtiden, udtaler Saif Shneyin.
Se Saif Shneyins bidrag nederst i artiklen, og alle de andres bidrag HER.
WPC - et verdensmesterskab i fotografi
World Photographic Cup (WPC) er verdens eneste fotografkonkurrence for professionelle. Her konkurrerer fotografer verdenen over, som var det OL, om at blive kåret som de bedste.
Konkurrencen består af landshold fra hele verden. De dyster alle i at blive de bedste i 10 forskellige kategorier. Hvert landshold indsender tre billeder til hvert kategori.
På Danmarks fotograflandshold er der 12 forskellige professionelle fotografer, herunder Saif Shneyin, som altså bidrager med et billede i tre ud af ti kategorier.
Konkurrencens afgørelse finder sted i weekenden d. 17.-21. marts i Ecuador. Den store finale finder sted d. 21 marts. Deltagerne har mulighed for at vinde guld, sølv eller bronze.
Til hverdag arbejder Saif hos Vidoofilm, hvor hans øje for stærkt visuelt udtryk også kan komme dig til gode. Læs mere om Vidoofilm her.
Det er andet år i træk, at Saif Shneyin har fået æren af at være udtaget til de danske fotograflandshold. Fotos: Saif Shneyin
