René, der er ejendomsmægler MDE, er et stærkt match til afdelingen i Dalum-Hjallese. Han har de seneste år arbejdet i lokalområdet og bor i dag i Dyrup. Det lokale kendskab er en vigtig styrke i arbejdet med både købere og sælgere i Odense SV-området.
Mennesket i fokus
For René handler ejendomsmæglerfaget især om mennesker. Fokus er at forstå den enkelte kundes situation og hjælpe trygt videre i det, der for mange er en af livets største beslutninger. Han beskrives som en mægler, der trives bedst, når han er tæt på kunderne og finder løsninger, der giver mening i praksis.
Med ansættelsen forventer LokalBolig Dalum-Hjallese at styrke den lokale indsats yderligere til gavn for både kunder og kolleger.
