Skip to main content
6. marts 2024

Odense Idrætspark søger tekniker

Har du lyst til at blive en del af et kompetent og serviceminded team, der vægter brugerservice og kvalitet meget højt? Så er du måske Odense Idrætsparks nye tekniker. Se hele deres jobopslag herunder:

Forstår du værdiskabelse, og vil du være en del af et spændende, værdiskabende arbejdsmiljø med fokus på kunderne? Har du lyst til at blive en del af et kompetent og serviceminded team, der vægter brugerservice og kvalitet meget højt? Vil du være en del af et team, der går det ekstra skridt, professionelt, for at bidrage til en særlig god oplevelse? Hvis ja er du måske Odense Idrætsparks nye tekniker.
Vi søger nemlig en kompetent, energisk og serviceminded tekniker til dagligt tilsyn og vedligehold af de tekniske anlæg i Odense Idrætspark.

Anlæggene anvendes til afholdelse af nationale og internationale idrætsarrangementer samt til daglig træning for bl.a. eliteidrætten i Odense

Om jobbet

Opgaverne omfatter bl.a.

  • Dagligt tilsyn, pasning og vedligeholdelse af de mangeartede tekniske anlæg i alle Idrætsparkens afdelinger, herunder vandbehandlings-, ventilations- og køleanlæg
  • Rådighedsvagt sammen med Idrætsparkens 6 øvrige teknikere. Pt. vagt hver 7. uge
  • Skiftende arbejdstider og weekendarbejde ud over rådighedsvagten kan forekomme i forbindelse med arrangementer i Odense Idrætspark

Om dig

Du har en håndværksmæssig uddannelse, gerne som elektriker eller anden el-teknisk baggrund, og samtidig er ”multihåndværker”, der er i stand til at løse mangeartede opgaver – også udenfor dit fagområde.

Vi forventer, at du

  • Har indgående kendskab til IT- og AV-installationer/udstyr
  • Har gode indlæringsevner og lyst til at tilegne dig viden og lære nyt
  • Er i stand til at sætte dig ind i betjeningen af andre tekniske anlæg og udstyr, herunder CTS-anlæg, køleanlæg, hydraulik, ismaskine m.m.
  • Efter en introduktionsperiode selvstændigt kan servicere de tekniske anlæg i Odense Idrætspark
  • Har ordenssans og er god til at prioritere opgaver
  • Kan holde hovedet koldt under pressede situationer
  • Er serviceminded, fleksibel og evner at samarbejde – også på tværs af faggrænser
  • Er fleksibel og har humor
  • Har kørekort (kategori B)

Vi tilbyder

Et afvekslende og spændende arbejdsområde med mange udfordringer i en udviklingsorienteret organisation. Et godt kollegialt netværk og samarbejde med en erfaren og alsidig teknikergruppe. En arbejdsplads fyldt med aktiviteter og mennesker og et godt socialt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.

Vil du vide mere

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til leder af teknisk afdeling Danny Flensburg på danfl@odense.dk eller 61 37 25 31.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 1. april 2024, og samtaler forventes afholdt den 15. april 2024.

I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Odense Idrætspark er en del af Fritid, Park og Vej, og som driver ni idrætsanlæg beliggende på Israels Plads i Odense V samt fem svømmehaller, et friluftsbad og et havnebad spredt i Odense Kommune.

Fritid står for udvikling, drift og gode oplevelser i byens idrætspark og svømmeanlæg. Fritid skaber desuden rammer og muligheder for fritidslivet med henblik på, at flest mulige borgere motiveres og inspireres til at deltage i aktiviteter og fællesskaber.

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Information
KontaktpersonLeder af teknisk afdeling Danny Flensburg på danfl@odense.dk eller 61 37 25 31.
Ansøgningsfrist01/04/2024
Ansættelsesdato01/06/2024