Skip to main content
21. marts 2024

Svendborg SommerRevy søger medarbejdere

Svendborg Sommerrevy søger medarbejdere til sommeren, herunder stillinger som barchef, tjener og frivillige.

Læs det officielle jobopslag af Svendborg SommerRevy herunder: 

Sommeren står for døren, og Rottefælden flytter hjem til Caroline Amalie skoven. Derudover har vi 140-års jubilæum, og det kræver mange hænder

Vi tilbyder derfor følgende jobs:

BARCHEF: Periode 1. juni – 17. august.

Mulighed for opstartsmøder i maj.

Du er ansvarlig for den daglige drift i barområdet og har det overordnede ansvar for tjenerne. Du sørger for vagtplaner og diverse indkøb til baren.
Når vi er på arbejde, er vores gæster i centrum, og vi forventer, at du kan tage ansvar og levere service i høj klasse – også når tingene går rigtig stærkt. Erfaring fra lignende job kræves.

TJENER: Periode 1. juni – 17. august.

Hovedsageligt eftermiddag/aftenarbejde. Du skal have kendskab til tjenerfaget. Være servicemindet, udadvendt og glad for at være i kontakt med mange gæster. Vi sætter en ære i at vores gæster får en skøn aften, hvor dit smil og overblik er altafgørende. Du indgår i et team med ca. ti tjenere.

Vi indkalder til samtaler og ansætter løbende. Send os en ansøgning, fortæl lidt om dig selv og vedlæg et CV til ansogning@rottefaelden.dk

VI søger også frivillige 

-For vi kan slet ikke få nok frivillige! Hvis du har lyst til at være en del af vores lille familie, hvor der også er plads til grillhygge og socialt samvær, hører vi meget gerne fra dig. Du er måske tilflytter, som ønsker at udvide dit netværk. Du kan bare godt lide at gå lidt til hånde – alle er velkommende uanset alder og køn. Denne kræver ikke ansøgning. Du skal blot sende en mail med kontaktoplysninger.

Information
AdresseRamsherred 4, Svendborg, Denmark
Kontaktpersonansogning@rottefaelden.dk
AnsættelsesdatoSnarest muligt