Skip to main content

Phlake – Phine Tour 2023

Torsdag den 24. marts 2023 starter EP-aktuelle Phlakes Danmarksturné. Det er netop annonceret, at August Høyen gæster koncerten lørdag den 25. marts i Odense. I fredags, den 17. marts 2023, udgav Phlake deres nye EP, ’Phine Friends’. Om projektet udtaler producer Jonathan Elkær: ”I stedet for at invitere producere ind og lave remixes af numrene […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Torsdag den 24. marts 2023 starter EP-aktuelle Phlakes Danmarksturné. Det er netop annonceret, at August Høyen gæster koncerten lørdag den 25. marts i Odense.
I fredags, den 17. marts 2023, udgav Phlake deres nye EP, ’Phine Friends’. Om projektet udtaler producer Jonathan Elkær:
”I stedet for at invitere producere ind og lave remixes af numrene fra ’Phine’, som vi gjorde på vores seneste album ’The Illegal Download Of Your Soul’ (2020), tænkte vi det kunne være interessant at spørge forskellige artister om at prøve at sætte et nyt præg med deres vokal på numrene fra ’Phine’.”.
I Aalborg og Odense får Phlake besøg af August Høyen. August Høyen er en ny ung singer-songwriter fra det københavnske Nordvestkvarter, som besidder en stemme, der får dig til at lytte efter. For han synger med et nærvær og en selvsikker skrøbelighed, der gør, at man ikke er i tvivl om, at teksterne kommer fra et ærligt sted. August Høyen har i 2022 markeret sig som én af dansk musiks allermest interessante nye stemmer. Det skyldes blandt andet singleudgivelserne ’Vennerne Skinner’ og ’Jeg Regner Med’ som har modtaget airplay hos P3 og P4 samt fået ham udråbt, som en artist man skal holde øje med i medier som GAFFA, Politiken og Soundvenue.
Ydermere gæster sangerinden ILMA ’Phine Tour’ i alle byer. ILMA er en spændende danskartist, som udgav sin debutsingle, ’Too Many’, i 2022, som blandt andet fik omtale i mediet Soundvenue. ILMA optræder også på Phlakes nye EP ’Phine Friends’ på nummeret ’Gimme The Keys’.
Tourplanen og support er som følger:
24. marts – Royal Stage, Aalborg [Support: August Høyen]
25. marts – Odeon, Odense (FÅ BILLETTER) [Support: August Høyen]
31. marts – Aarhus Congress Center, Aarhus (UDSOLGT) [Support: Gorgeous]
1. april – K.B. Hallen, København (UDSOLGT) [Support: Gorgeous]
Billetter til koncerten i Odense sælges her.
Pressemeddelelse fra Live Culture.

Information
Dato 25/03/2023 - 25/03/2023
Arrangør Odeon
Adresse Odeon
Postnummer Ukendt
By Ukendt