Skip to main content
13. marts 2024

Æggejagten du ikke vil misse

Påsken nærmer sig med hastige skridt. Og det er ikke kun snaps og sild, der hører påsken til, det gør påskeæg også. Hos Liwira i Langeskov finder du et stort udvalg af påskechokolade fra Summerbird – og en ekstra god grund til at kigge forbi.

Af: Isabella Ravn | Foto: Liwira - kunst interiør og delikatesser

Drømmer du om at forkæle en du holder af med Summerbird-chokolade i lange baner? Så er her en god nyhed!

Summerbird har nemlig i år lavet et helt særligt påskeæg, i anledning af sølvæggets 20-års jubilæum. Ægget har en værdi af 1000 kroner, men det kan ikke købes på almindelig vis. Det kan kun vindes!

Summerbirds jubilæumsæggejagt

Du deltager i konkurrencen ved at købe et produkt fra Summerbirds påskekollektion hos Liwira i Langeskov, og så kan det være, at du er den heldige, der finder en seddel inde i emballagen, hvor der står, at du har vundet jubilæumsægget.

Kig forbi butikken og forkæl dig selv, eller en du holder af, med noget lækkert chokolade fra Summerbirds påskekollektion, så du samtidig deltager i konkurrencen om at vinde det store jubilæumsæg.

Du finder Liwira på Jernbanegade 16 i Langeskov i forlængelse af Pejsemontering Fyns showroom. Hos Liwira finder du et stort udvalg af brugskunst og lækre delikatesser, der alle er bæredygtige og af høj kvalitet.

Størstedelen af Liwiras sortiment er enten produceret lokalt eller fra mindre virksomheder, så der er gode muligheder for at finde noget helt særligt til dig selv eller én, du holder af. Foto: Liwira