Skip to main content
26. januar 2024

EFKT styrker sin markedsledende position med Zigna-opkøb

EFKT, Norden’s førende i digital ejendomsmæglermarkedsføring, annoncerer tredje opkøb. EFKT og Zigna forbliver separate brands med unikke fokusområder.

Af: EFKT Danmark A/S | Foto: EFKT Danmark A/S
PRESSEMEDDELELSE

EFKT, den førende virksomhed i Norden indenfor digitale markedsføringsløsninger til ejendomsmæglere i Danmark, Norge og Sverige, og som er en del af Esoft Group, fortsætter sin imponerende vækstrejse med annonceringen af sit tredje opkøb. Dette strategiske skridt understreger EFKTs førerposition i Norden og styrker den yderligere med erhvervelsen af Zigna.

Til forskel fra tidligere opkøb, hvor virksomhederne hurtigt er blevet integreret, er det denne gang anderledes. EFKT og Zigna fortsætter som selvstændige brands med hver med deres eget, unikke fokusområde. EFKT fortsætter med at tilbyde digitale helhedsløsninger, der skaber bemærkelsesværdige resultater, mens Zigna fortsætter med at levere foto- og videoprodukter til gode priser.

Opkøbet markerer samtidig en plan om at udbrede Zigna-brandet i Norden.

Zignas adm. direktør, Jesper Lundsgaard Hansen, udtaler:

Vi ser frem til at være en del af EFKT og Esoft-familien. Vi får nu styrken til at forfølge vores mangeårige ambitioner om at tilbyde vores produkter til kunder i hele Norden. Vores styrke i at levere foto- og videoprodukter til gode priser forbliver urørt, og vi er sikre på, at vi sammen kan hjælpe ejendomsmæglere på tværs af Norden med de rigtige løsninger uanset deres størrelse, behov og ambitioner.

EFKT har ambitiøse planer om at konsolidere sin position, som den ubestridte markedsleder i Norden, og styrke sin tilstedeværelse yderligere. Vice President og ansvarlig for EFKT, Christian Higraff, udtaler:

Vi er utroligt glade for at byde Zigna ind i EFKT-familien. Dette opkøb er i tråd med vores mål om at blive ejendomsmæglernes fortrukne samarbejdspartner indenfor digital markedsføring i Danmark såvel som i hele Norden. Zigna har bevist at deres produkter og services resonerer i markedet, og derfor er det også vigtigt, at vi bibeholder både brand og værditilbud.

Med opkøbet understreger EFKT sit engagement i at forblive og udvikle sin rolle, som den førende aktør indenfor digital markedsføring for ejendomsmæglere i Norden – ved at tilbyde den bredeste vifte af produkter, services og løsninger, som sikrer helt unikke og individuelle muligheder for ejendomsmæglerne i Norden.