Skip to main content
1. marts 2024

Improve Business Academy: Få sat skub i din virksomheds vækst for 0,-

Skal din virksomhed være med på Improve Business Academy og sætte skub i en af jeres mange gode ideer eller udviklingsprojekter, som I har liggende i skuffen?

Af: Isabella Ravn | Foto: Pexels

Står din virksomhed med en idé eller en udfordring, som I godt kunne bruge en hjælpende hånd til? Så kan I med fordel tilmelde jer til Improve Business‘ næste Improve Business Academy, der løber fra 18. marts til 10. maj.

Her har I muligheden for at få tilknyttet en motiveret og højtuddannet ledig kandidat i 8 uger til at hjælpe jer med ESG, kommunikation, digitalisering, salg og markedsføring, organisationsudvikling eller noget helt andet, som er aktuelt for jer lige nu, og som I mangler kompetencerne eller ressourcerne til at løse.

Gratis løsningsforslag til din virksomhed

Alle slags virksomheder kan tilmelde sig projektet, og et samarbejde er relevant, hvis:

    1.  Du har et ønske om at få hjælp til at udvikle/vækste et område af din virksomhed.
    2. Hvis du vil lade Improve Business finde en højtuddannet med at komme med et løsningsforslag til den udfordring, du gerne vil have løst.

Din rolle som virksomhed er at tilbyde en case, som hjælper med at omdanne den lediges viden til resultater i din virksomhed.

Forløbet er landsdækkende, og det koster ikke noget for jeres virksomhed at deltage.

Hvis du vil høre mere om forløbet og jeres muligheder for deltagelse, så ring til Improve Business på tlf. 30 14 16 14 eller send dem en mail på kontakt@improvebusiness.dk

Du kan også læse mere her.