
PRESSEMEDDELELSE FRA ODENSE KOMMUNE
At være i ventesorg er en livstilstand, der ifølge Det Nationale Sorgcenter er et totalt overset fænomen blandt pårørende i Danmark. Især børn og unge rammes hårdt, men alle pårørende, der venter på at miste, oplever ventesorg. Derfor er dette et af flere vigtige emner, man kan blive klogere på den 21. september, når Odense Kommune inviterer til markering af den internationale alzheimerdag.
En spændende dag er på programmet, når Odense Kommune, i samarbejde med Alzheimerforeningen Fyn, traditionen tro inviterer til inspiration, videndeling, dialog og ny viden inden for demensområdet den 21. september. Dette er noget, der ifølge Brian Dybro, der er rådmand for ældre- og handicapområdet i Odense Kommune, er vigtigt at holde fast i og blive ved med.
Der er flere Ã¥rsager til, at det er vigtigt at tale Ã¥bent om demens. For det første fordi det er en sygdom, som flere og flere af os vil støde pÃ¥ grundet danskernes stigende levealder. For det andet fordi vi ikke kan hjælpe og støtte de familier, som rammes af demens, hvis vi ikke ved noget om sygdommen. Derfor er markeringen af den Ã¥rlige alzheimerdag vigtig, og det glæder mig enormt meget, at sÃ¥ mange odenseanere støtter op om vores arrangement den 21. september, siger Brian Dybro (F).Â
Michèle Bellaiche fortæller sin personlige historie
Alzheimerdagen i Odense vil i år byde på spændende seminarer med emner inden for bl.a. kommunikation, ventesorg og Odense Kommunes tilbud til mennesker med demens. Michèle Bellaiche lægger også vejen forbi og fortæller sin personlige historie om, hvordan det var at være pårørende til en mor med demens. Som noget nyt vil der i år også være stor fokus på begrebet ventesorg, der er den sorg, man som pårørende oplever, mens man venter på at miste en, man har kær.
Det er bÃ¥de hÃ¥rdt og opslidende at være pÃ¥rørende, og det kan samtidig være meget ensomt. Det gode ved alzheimerdagen er, at man møder andre mennesker i samme situation, og at man bliver beriget med ny viden om demens. Personligt er jeg glad for, at vi i Ã¥r skal snakke om ventesorg, for det er en proces, hvor følelserne kan være mange og spænde fra bÃ¥de tristhed, vrede og skam til taknemmelighed over det liv, man har haft med et andet menneske, siger Brian Dybro (F) og fortsætter.Â
I Odense Kommune har vi heldigvis allerede en stor opmærksomhed pÃ¥ de pÃ¥rørende. Vi har bl.a. en pÃ¥rørendepolitik, der er lavet i samarbejde med pÃ¥rørende her fra Odense, og sÃ¥ har vi vores meget efterspurgte pÃ¥rørenderÃ¥dgivning, som man kan hilse pÃ¥ og høre mere om til alzheimerdagen den 21. september, hvor de vil være til stede.Â
Populært arrangement
Alzheimerdagen i Odense 2023 blev på bare få uger overtegnet. Det betyder, at næsten 200 deltagere, herunder mennesker med demens, pårørende og medarbejdere på demensområdet i Odense Kommune, finder vej til Rådhuset den 21. september.
Pressen er dog velkommen, og ved interesse kan man kontakte: Ane Caspersen på mail: ancas@odense.dk eller telefon: 20 41 63 02.
Yderligere information om Odense Kommunes alzheimerdag 2023 kan findes på: https://www.odense.dk/borger/sundhed-og-sygdom/demens/demensvenligt-odense/alzheimerdagen
Alzheimerdagen 2023 er et samarbejde imellem Odense Kommune og Alzheimerforeningen Fyn.