Skip to main content
14. juni 2023

Østre Stationsvej: busbane renoveres 19/6-16/7

Busbanen foran Odense Banegård Center mellem Adamsgade og Nørregade skal renoveres fra mandag den 19. juni og fire uger frem.

Af: Viktor Bork | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA ODENSE KOMMUNE

Busbanen foran Odense Banegård Center mellem Adamsgade og Nørregade skal renoveres fra mandag den 19. juni og fire uger frem.

Det betyder, at busholdepladserne C og D på Østre Stationsvej flytter til nye midlertidige pladser, mens arbejdet står på. Kører du med bus, kan du finde mere information om de midlertidige holdepladser på www.fynbus.dk/OBC23

Bilister kan fortsat benytte Banegårdspladsens parkering ved Jysk Fynske Medier, mens busbanen bliver renoveret.