Skip to main content
22. marts 2024

Saml affald i Odense, og tjen penge til foreningskassen

Frivillige foreninger i Odense Kommune inviteres til at deltage i opsamling af affald i forbindelse med projektet ’Ren Natur’.

Af: Rikke Hansen | Foto: Pexels

Kunne din forening eller klub godt bruge lidt ekstra penge i klubkassen?

Ved sammen én dag at samle affald på en bestemt rute i kommunen, kan I tjene 2.500 kr. til klubben, mens I får frisk luft og hygger jer sammen.

‘Ren Natur’

Odense Kommune er nemlig i år tilmeldt affaldskonceptet ’Ren Natur’. Derfor har kommunen en række forskellige ruter, hvor frivillige foreninger eller klubber kan melde sig til af samle affald i naturen. Til gengæld får hver forening 2.500 kr. til klubkassen for indsatsen.

Alle kan være med

Alle foreninger med et CVR-nummer kan tilmelde sig affaldsindsamlingen, og på den måde tjene lidt ekstra.

En forening kan få én indsamlingsrute som gennemføres på én dag. Som forening vælge I selv, hvilken dag I vil lave indsamlingen, det skal dog blot være  inden for rutens indsamlingsperiode.

I 2024 er indsamlingsperioden enten fra 3. maj – 30. juni eller fra 5. aug – 20. oktober. Juli er lukket for indsamlinger.

Tilmelding er åben

Det er nu muligt at tilmelde sin forening eller klub, og det gøres lige her. Samme sted kan man læse meget mere om projektet, og se hvilke ruter der er tilgængelige i kommunen.