5. okt, 2022

Nu er valget udskrevet

Så kunne Mette ikke trække den længere. På dagens pressemøde fra Statsministerens embedsbolig Marienborg, kom meldingen endelig: Der skal være valg.

Vi skal alle til stemmeurnerne tirsdag den 1. november 2022. Valgkampen begynder med det samme, og det betyder altså, at valgkampen kommer til at vare 27 dage.

I den kommende tid kommer der til at være valgplakater i lygtepælene, politikere med bolsjer og balloner i gågaden og debatter i fjernsynet.

Her på LokalNyt Odense kommer vi til at følge valgkampen i netop vores kommune, så du kan holde dig opdateret på valgarrangementer i Odense her.