Skip to main content
9. december 2022

Ny bogudgivelse: Karen & lille Madsen

Karen & lille Madsen er en ny slægtskabsroman af Eri Guldfeldt Neumayer, hvor man følger hendes moderne mormor i begyndelsen af 1900-tallet.

Af: Viktor Bork | Foto:

Karen & lille Madsen er en ny slægtskabsroman af debuterende forfatter Eri Guldfeldt Neumayer, hvor man følger forfatterens inspirerende mormor Karen i begyndelsen af 1900-tallet. Karen levede på mange måder et utraditionelt og uortodoks liv efter datidens normer og idealer, og hun kan i det store hele beskrives som en moderne kvinde. Karen var nemlig en driftig og stærk kvinde, som uden en mand også formåede at opbygge en succesfuld forretning i Odense. 

Karen & lille Madsen er en fortælling om den bemærkelsesværdige Karen og hendes utrolige liv på godt og ondt. Karen blev født i slutningen af 1800-tallet, og vi bliver introduceret til hende i hendes tidlige teenageår, hvor hun netop har fået job som malkepige på en nærliggende gård.

Med sit landlige gåpåmod og smilende sjæl tiltrækker hun her megen interesse fra unge bejlere – heriblandt lille Madsen. Mødet med lille Madsen bliver startskuddet på Karens bemærkelsesværdige rejse igennem livet. De forelsker og gifter sig, men det er dog ikke et ægteskab uden problemer. Lars har udlængsel, og efter fødslen af deres sjette barn forsvinder Lars ud af familiens liv som et lyn fra en klar himmel.

Karen står nu tilbage med eneansvaret for parrets seks børn, og det er netop også hendes måde at håndtere dette dilemma på, som forfatter Eri Guldfeldt Neumayer finder særligt inspirerende. Selv udtaler hun:

”Jeg synes Karens historie er meget inspirerende – også for nutidens kvinder. Selvom mændene i hendes liv ikke behandlede hende særlig godt og efterlod hende med ansvaret for deres fælles børn, så gjorde Karen alt for at give sine børn de bedste forudsætninger for et godt liv. Og selvom det var hårdt arbejde, havde hun altid et smil på læben”

En moderne kvinde                                                                                                                                                                                                   Karen er på mange måder en kvinde, der repræsenterer moderne værdier i datidens traditionelle og landlige Danmark. Imod samfundets normer og værdier tager hun på egen hånd ansvar for hendes liv og børn, mens hun samtidigt byggede sin egen succesfulde forretning. Udover beskrivelsen af Karen og hendes liv tilbyder romanen dog også nogle bredere perspektiver på datidens samfund og dets opbygning. Blandt andet beskrives, hvordan livet og dagligdagen udfoldede sig på en mælkegård i nærheden af Tommerup og det gamle marked på Albani Torv.

Eri Guldfeldt Neumayer har skrevet og produceret Karen & lille Madsen på baggrund af historier og anekdoter, som hun har fået fortalt af sin mor. Noget af fortællingen er dog også opdigtet for at binde de enkelte historier sammen til en samlet helhed. Tilbage står en realistisk fortælling, der afspejler livet for kvinder i starten af 1900-tallet på godt og ondt.

Karen & Lille Madsen udkommer den 15. december på forlaget Skriveforlaget, og den kan forudbestilles allerede nu på deres hjemmeside.