Skip to main content
23. januar 2024

Vinterferie i Odense: Her er fire idéer til ting, du kan lave

Februar og uge syv er lig med vinterferie, og i den forbindelse kommer her fire forslag til, hvad du kan bruge ferien på i Odense.

Af: Anders Jørgensen | Foto: Pexels

Vinterferien nærmer sig med hastige skridt, og i den forbindelse har vi hos LokalNyt Odense i samarbejde med fire af vores annoncører gjort tingene overskuelige for dig, når det kommer til valget af dine aktiviteter i ugens løb.

Hvad end du har ferie eller ej, så er det altid rart med inspiration til sjove oplevelser. Her kommer fire forslag, og uanset om du mangler inspiration til en aktiv ferie eller til en ferie med selvforkælelse, så har vi samlet forskellige idéer, der passer til ethvert humør. Læs med og se om du bliver inspireret til, hvad du kan bruge vinterferien på i Odense.

En omgang golf hos Odense Golfklub

Uanset om du er nybegynder, eller en erfaren golfspiller, kan du med fordel slå vejen forbi Odense Golfklub i vinterferien. Her kan du spille på Holluf Park, som er en 18 hullers parkbane, der er svagt kuperet, med en del vand og mange bunkers. Eller du kan vælge at spille på Pilebanen, som er væsentlig kortere end Holluf Park, men alligevel en rigtig fin golfbane. Her er der ikke så mange bunkers og kun vand i spil på tre huller. Så det er det helt ideelle sted for dem, som gerne i ro og mag vil lære spillet bedre at kende.

Det store anlæg ligger kun 8 kilometer fra Odense Centrum og smukt placeret i grønne omgivelser.

Skulle sulten melde sig efter en omgang golf, så er dette muligt i Odense Golfklubs Restaurant. Her kan du nyde en kold forforfriskning, en let frokost eller en a’la carte menu. Både banen og restauranten er nomineret til priser hos Golfamore. Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om selve golfklubben og banerne på deres hjemmeside her.  

Lækker mad hos Flakhaven Gastro

Skal sulten stilles, og ganen forkæles, så er Flakhaven Gastro i centrum af Odense gågade det rette sted. De tilbyder mange forskelligartede gastronomiske nydelser, og for de voksne er der også mulighed for ølsmagning.

Er man en gruppe venner, der bare vil hygge og få nogle øl sammen, så tilbyder Flakhaven også deres helt egen pub, Beer Cellar. Pubben, som er beliggende i deres kælder, er det ideelle sted at slå sig ned og nyde selskabet. Happy Hour tilbydes hver dag fra 16-18, så der er mulighed for at forsøge sig frem og smage mange af deres forskellige specialøl. Flakhaven Gastro ved, at der skal være mulighed for, at I kan tage forbi på farten, og derfor tilbyder de også take-away fra deres centrale beliggenhed på Flakhaven ved rådhuset.

Se menukortet og book bord her!

Kom til fodboldkamp med Boldklubben 1909

Er du til fodbold, vil der her komme et forslag, som kan vække interesse. De tidligere to gange Danmarks- og pokalmestre fra Boldklubben 1909 inviterer til fodboldfeber. Du kan i weekenden op til vinterferien tage forbi Gillestedvej, hvor Boldklubben 1909 byder velkommen til alle, når U19 skal spille træningskamp mod Næsby den 17. februar. Det kan du læse mere om her.

Til testkampen er der rig mulighed for at støtte den lokale boldklub, og der er endda gratis entré. I stedet for at slå fødderne op på sofaen og bruge tiden foran fodbolden i fjernsynet, så tag i stedet et smut forbi træningskampen og mærk stemningen selv og støt holdet, når de varmer op til forårssæsonen.

Du kan læse mere om B1909 her.

Bekæmp smerte og ømhed i kroppen

Hos Guldbergs Zoneterapi kan du få fjernet smerter og ømhed i kroppen, så din krop er helt klar efter en endt ferie. Lyder det ikke rart?

Zoneterapi er for store og små, der døjer med skavanker som smerter, sygdom, ømhed eller lignende. Hos Anita Guldberg er du i gode hænder, hun er Registreret Alternativ Behandler og har udover sin uddannelse i zoneterapi også diplomer i andre behandlingsmetoder såsom akupunktur og japansk lifting.

Som en ekstra service tilbyder Guldbergs Zoneterapi en udekørende behandlerservice på hele Fyn. Hun har nøje indrettet en klinik med behandlerbriks i en minibus, som hun både kører ud til privat- og erhvervsadresser med.

Du kan læse meget mere om behandlingerne og priserne her. 

Fakta:

Hold øje med vores kalender, hvor vi løbende tilføjer arrangementer i uge 7. Du kan bl.a. komme til et fordrag hos AOF Center Odense om komponisten George Gershwin og hans kontroversielle og banebrydende værk ”Rhapsody in Blue”, der fylder 100 år i år, den 12. februar.